| En indbrudstyv var Thomas Asmussen. Han mente, at politiet havde gjort ham uret, og havde derfor svoret at drille det så meget som muligt.
Indbrudstyveri var hans hovedbeskæftigelse, og da han bestandigt drillede og holdt sognefogederne og politiet mesterligt for nar, var det jo en hel æressag at kunne fange ham. Da han huserede meget ved Jyderup og Bjergby Skove, fik farfader hans fotografi af politiet, men Thomas Asmussen havde så mange forklædninger og så meget tilhold og medhold hos befolkningen, at det vist aldrig lykkedes farfader at gribe ham. En nat listede Thomas Asmussen sig ind i Præstegården og stjal selv Pastor Lindhardts pung op af bukserne, der lå på en stol ved siden af sengen med den sovende præst. Da gdr. Jørgen Pedersen hørte det, morede han sig så kosteligt over det, at han svor, at det kunne Thomas Asmussen ikke gøre hos ham. Men en skønne nat stillede Th. A. helt sværtet i ansigtet i Jørgen Pedersens sovekammer, hvor han gik lige hen mellem Jørgen Pedersen og datterens seng og tog Jørg. Pedersens pung op af bukselommen. Bukserne lå på en stol mellem sengene, og en lille hund lå underneden. Så behændig og lydløs var Thomas Asmussens færden, at ikke engang den lille hund havde gøet. Bagefter påstod rigtignok datteren, at hun havde været vågen, men ikke turdet vove at kalde, men det var kun et forsøg på at redde lidt af æren, for folk morede sig jo kosteligt over, at Jørg. Pedersen, der havde hoveret og pralet, da Th. A. var i Præstegården, nu selv var blevet taget ved næsen. Der var mange, der ikke frygtede ham, ja, nogle holdt endog med ham. Man sagde, at han tog fra de rige og gav til de fattige. En gang, Politiet var efter ham ved Bjergbyhusene, var han tilfældigt inde hos en Snedker. Denne skyndte sig med at putte ham ned i en ligkiste og lagde spåner over ham. Da så Politiet kom derind, stod Snedkeren fredeligt og høvlede, og de fandt ham ikke. En anden gang blev han gemt under dynen hos en barselkone, og dér var der selvfølgelig ingen, der fandt på at søge efter ham. Niels Frederiksen, kaldt Nis-Frederik, var også en hel mestertyv, som folk beundrede meget. Han var vistnok født i Hjembæk, hvor moderen solgte hvedebrød. Allerede som dreng stjal han et ur og gemte det oppe i tagrygningen. Han kom til at tjene på Kaltredegården. En aften gik han ned og besøgte Pastor Jungersens karle. Under samtalen med karlene var der en af dem, der fortalte, at han havde et hemmeligt rum i sin kiste. Ud på aftenen gik Niels Frederik, og noget efter så karlene, at der var lys i karlekammeret, og de gik da derud, men de kunne ikke komme ind, da der var sat krog for. De tog da en vognstang, hvormed de sprængte døren. Da døren røg op, for Niels Frederik ud og karlene efter ham, de løb efter ham lige til Kaltredgården. Da han ikke ville bekende, kom politiet og tog ham med til Kalundborg. Det var et af Mestertyvens første tyverier1 |